Kate Runge

          Klik på et emne for at læse mere

---

Ved Dorthe Laustsen, hvad ældrepleje egentlig er?

Rådmand Dorthe Laustsen siger 16. november til JP Århus, at det ikke står i kvalitetsstandarderne, hvor ofte en borger skal i bad.

Ved Dorthe Laustsen ikke, at en borger visiteres til, hvor ofte der skal gives et bad. Om det er 1 eller 2 gange om ugen, er nedskrevet i den enkelte borgers plejeplaner. Og aftaler skal holdes. Det er ikke op til ledelsen, om der er tid til et bad i dag.

Er det derfor, at Dorthe Laustsen ikke ønsker dokumentation? Så kan der hundses rundt med medarbejderne, som det passer ledelsen. Så kan Dorthe Laustsen ansætte flere eksperter til at ”rådgive” de travle medarbejdere ude ved de ældre.

Vis medarbejderne tillid, lad dem styre deres egen dagligdag. De kender plejeplanerne for de ældre og har deres faglige viden. Flyt pengene fra administration ud i plejen, så medarbejderne får nogle ordentlige arbejdsvilkår. Så får de ældre den omsorg og pleje, som de er berettiget til.
Til toppen af siden

---

JP Århus den 15. november 2009.

Byrådsmedlem (V) går imod fri heroin.

LISA MERETE KRISTENSEN

Forsøg med lægeordineret heroin i Århus Kommune er direkte umenneskeligt, mener Venstres Kate Runge.

Lægeordineret heroin er etisk uforsvarligt, og det er naivt at tro på en positiv virkning.

Så skarp er byrådsmedlem Kate Runge (V) i sin kritik af en mulig forsøgsordning, der kan sikre hårdt belastede narkomaner i Århus heroin 2-3 gange om dagen.

»Når man tyer til sådanne metoder, giver man op« mener Kate Runge.

12 af 25 har sagt ja

»Det er mennesker, det drejer sig om. Hvis vi tilbød misbrugerne det samme beløb, som ordningen koster, til social behandling, ville de få det langt bedre.«

For en måned siden kunne 12 af 25 adspurgte byrådsmedlemmer med borgmester Nicolai Wammen (S) i spidsen ellers give et umiddelbart »ja« til et forsøg med fri heroin.

»Jeg siger ja til at starte en forsøgsordning. Jeg tror, at det vil skabe mere tryghed og sikkerhed for de hårdest ramte narkomaner,« sagde borgmester Nicolai Wammen dengang til JP Århus.

Derudover har blandt andre formand for socialudvalget Ango Winther (S) og socialrådmand Laura Hay (V) udtalt deres støtte.

Sats på behandling

Den støtte bør genovervejes, mener Kate Runge, der i sine 25 år som embedslæge i det tidligere Århus Amt har mødt mange af de misbrugere, der kunne være egnede til at deltage i forsøgsordningen. Efter gode oplevelser med social behandling af de udsatte, tror hun på, at det er vejen frem.

»Der har kørt et projekt i Århus Kommune, hvor vi har fundet ud af, at en hel del af misbrugerne har en psykisk lidelse. Dem har man behandlet med et godt resultat. Knap halvdelen af dem er allerede stoffri,« fortæller Kate Runge, der kalder forsøget med heroin umenneskeligt, fordi man fastholder narkomanerne i deres misbrug.

Ifølge Kate Runge opgiver man på forhånd nogle af de hårdest ramte narkomaner, fordi heroin kun kan ordineres til en særligt udvalgt gruppe.

Kan give større afhængighed

Det drejer sig om de narkomaner, der kan komme op om morgenen, møde op til behandling 2-3 gange om dagen og er i stand til selv at injicere sig med stoffet. Derudover kan heroin kun ordineres til en særligt udvalgt gruppe, som ikke kan drage nytte af at få ordineret metadon.

»Man skal kvalificere sig negativt for at komme ind i varmen og få stoffet. Man kan frygte, hvilke konsekvenser det kan få,« mener Kate Runge, der frygter at forsøget vil skubbe nogle af misbrugerne ud i større afhængighed i et forsøg på at kvalificere sig til at få behandlingen.

Ifølge Kate Runge bør man ikke glemme den allerhårdest belastede gruppe, som ikke kan deltage i forsøget, og hun så gerne, at man fik mulighed for at placere dem i døgnbehandling.

»Derudover er der så mange sociale konsekvenser af dette, man ikke har talt om. Kan man have et arbejde, når man er på heroin? Kan man passe sine børn? Kan man køre bil?« spørger Venstre-politikeren, der påpeger, at heroin i modsætning til metadon giver en kraftig rus.

Følg andre byer

Hun mener også, at det er naivt at tro, at kriminaliteten vil falde, når staten overtager en del af heroinen fra det ulovlige marked.

»Handlen vil flytte sig til andre markeder, for eksempel til våben,« frygter hun, og tvivler også på, om staten fortsat vil stå for finansieringen af stoffet, når satspuljemidlerne igen skal forhandles.

Staten har bevilget 70 millioner kroner til ordningen, som i starten af næste år bliver et permanent behandlingstilbud i Odense, Glostrup, København og Esbjerg. I Århus har man endnu ikke taget emnet op i socialudvalget, og her taler man, i modsætning til de andre kommuner, kun om et midlertidigt forsøg.

Vent og se

Ifølge Kate Runge bør Århus Kommune vente og se, hvilke resultater man får andre steder i landet.

»Lad dem køre dette forsøg først og se, hvordan det udvikler sig, og hvad det reelt kommer til at koste. Lad Århus i første omgang opgradere den sociale indsats,« siger Kate Runge.

Formålet med behandlingen er at aflaste hårdt belastede narkomaner, ved at give dem adgang til heroin. Herudover er der krav om, at kommunerne i forbindelse med ordineringen af stoffet, opprioriterer den sociale indsats for misbrugerne.

Til toppen af siden

---

Mit bud på en bedre ældrepleje.

Jeg ønsker en forenkling af Magistraten for sundhed og omsorg. Derfor foreslår vi, at den nye rådmand per 1. januar, gerne i samarbejde med borgmesterens afdeling, går magistraten igennem med en tættekam med det formål at finde muligheder for at forenkle sagsgangen, samtidig med, at borgernes rettigheder overholdes.

Lovpligtig dokumentation skal naturligvis finde sted, indtil der sker en ændring af lovgivningen, mens den megen unødige dokumentation, som Magistratsafdelingen har pålagt medarbejderne, skal fjernes. Og det behøver man ikke at spørge en minister om lov til.

Århus er en af de kommuner, der bruger flest penge per ældre over 67 år, men alligevel er vores serviceniveau ikke derefter. Løsningen er enkel. Penge skal flyttes væk fra overflødige skriveborde og ud til de fagligt uddannede medarbejdere og ud til de ældre.

Det er nemlig et faktum, at omfanget af medarbejdere i stabsfunktioner ovenover frontmedarbejderne er vokset og vokset, siden Dorthe Laustsen (SF) blev rådmand. Eksperter er der mere end rigeligt af, mens det kniber med det fagligt uddannede personale i front, der udøver den nære pleje og omsorg. Venstre ønsker at bruge pengene ude hos de ældre.

Et af de seneste eksempler er, hvorledes rådmanden vil løse det enorme madspild i ældresektoren og den sørgelige kendsgerning, at mange ældre er underernærede. Embedslægen har påtalt, at der er for mange skrøbelige ældre i plejeboligerne, som er undervægtige.

Rådmanden vil ansætte 42 ernæringsassistenter, som skal lære frontmedarbejderne, hvilken mad, de ældre skal have at spise. Men almindelig sund fornuft tilsiger, at vi skal sørge for, at de ældre får noget at spise. Giv dem mad, de kan lide, og lad dem spise under rare forhold og i videst muligt omfang i selskab med andre. Det kræver flere medarbejdere ude i plejen, og ikke ernæringsassistenter.

Der kan også flyttes nogle penge til plejen af de ældre fra tiltag, der ikke har med kerneydelserne at gøre. Hvorfor bruge penge på et blad, der skal konkurrere med ugebladene, og hvorfor bruge penge på et velfærdsteknologisk udviklingssekretariat, som i sig selv kan være fornuftigt nok, men hvis opgaver allerede i forvejen løses af andre.

Venstre vil bruge en større del af pengeposen til at aflønne flere medarbejdere ude hos de ældre, så de ikke skal løbe så stærkt, men have tid til yde en ordentlig omsorg.

Venstre vil forenkle arbejdsgangene. Alle funktioner, der ikke har værdi for vores ældre skal væk.

Så enkelt er det.
Til toppen af siden

---

Politisk benspænd fra Dorthe Laustsen.

Kate Runge
medlem af udvalget for Sundhed og Omsorg


Med stor forargelse har rådmand Dorthe Laustsen den 24. oktober i JP Århus beskyldt mig for at misbruge kommunens ansatte. Det er ikke sandt. Tværtom har Dorthe Laustsen begået et ufint benspænd mod mig og forsøgt at lukke af for en dialog, der åbenbart ikke passer i rådmandens kram.

Da jeg gerne ville høre beboer-pårørenderådenes holdning til et regeringsforslag om deres fremtid, bad jeg om formændenes adresser. Dem kunne jeg ikke få udleveret, men blev henvist til lokalcentrene, som kunne videresende min besked. Jeg skrev derfor til lokalcentrene og bad dem videresende en mail til formændene. Det er, hvad Dorthe Laustsen forarget kalder misbrug af de ansatte. Forslaget til den fremgangsmåde kom fra hendes egen forvaltning.

Jeg har i mandags holdt et godt møde med medlemmer af beboer-pårørenderådene. Blot kunne jeg have ønsket mig et større fremmøde, som der sikkert også ville have været, hvis Dorthe Laustsens afdeling havde overholdt reglerne og givet mig adresserne.

Jeg bad borgmesterens juridiske afdeling om at vurdere sagen, og jeg fik i mandags udleveret adresserne, idet Dorthe Laustsens afdeling har måttet erkende, at listen bør udleveres efter offentlighedslovens regler.

Det er bare for sent. Dorthe Laustsens benspænd lykkedes. Det er ikke mig, der misbruger de kommunalt ansatte. Det er rådmanden, der misbruger sin afdeling i politisk øjemed.
Til toppen af siden

---

Havnens fremtid.

Havnen er på flere måder et stort aktiv for Århus, og som medlem af havnebestyrelsen gennem otte år har det været en fornøjelse at følge dens udvikling.

De konservative i byrådet har nu stillet forslag om, at kommunen sælger havnen og lader den overgå på private hænder. Den socialistiske blok i byrådet er absolutte modstandere. Jeg drøfter gerne forslaget, men jeg er ikke sikker på, at kommunen helt bør trække sig ud.

Jeg er derimod sikker på, at havnens bestyrelse bør være mere bredt sammensat med et større islæt af erfarne og kompetente erhvervsfolk, og mindre repræsentation af byrådsmedlemmer, der er mere eller mindre engageret i havnens erhvervsmæssige udvikling. Posten som næstformand kunne således være en erhvervsmand.

Til toppen af siden

---

En påstand under lavmålet.

Som medlem af udvalget for Sundhed og Omsorg vil jeg gerne høre beboer-pårørende-rådenes holdning til et regeringsforslag om deres fremtid. Det er der intet odiøst i. Jeg ville derfor kontakte rådenes formænd. Deres mail-adresser ville forvaltningen dog ikke udlevere, men foreslår selv i stedet, at jeg sender en mail til lokalcentrene, der kan viderersende den til formanden.

Det er misbrug af kommunens ansatte, siger Dorthe Lausten med stor forargelse til JP Århus 24. oktober. Vel er det ej misbrug. Men det vil rådmanden gerne give det udseende af, for så kan hun effektivt lukke af for enhver dialog, der ikke passer i hendes kram. Men Dorthe Laustsen skal ikke give tilladelse til, at jeg henvender mig til formændene for et lovpligtigt råd for at høre deres mening.

Rådmanden er også forundret, fordi Venstre på sidste byrådsmøde stillede forslag om at præcisere reglerne for kommunens presse- og kommunikationsmedarbejdere. Hvad det har med denne sag at gøre, har jeg svært ved at se, men ved den lejlighed affærdigede Dorthe Laustsen forslaget, fordi kommunens medarbejdere udmærket i forvejen er klar over spillereglerne.

Forvaltningen foreslog selv, at jeg sendte en mail til lokalcentrene. Når rådmanden kalder det misbrug, kan hun altså ikke have ret i, at hendes forvaltning kender spillereglerne.

Logikken mangler. Det undrer mig ikke.

Jeg har i øvrigt bedt borgmesterens juridiske afdeling om at vurdere sagen.
Til toppen af siden

---

Dorthe Laustens betonsocialisme.

Læserbrev i Århus Stiftstidende 21. oktober 2009.
Af Kate Runge, medlem af Udvalg for Sundhed og Omsorg og
Bünyamin Simsek, politisk ordfører.


Rådmand Dorthe Laustsen har forfattet et læserbrev 18/10 med titlen "Bünyamins bananrepublik", fordi Venstres politiske ordfører Bünyamin Simsek ved sidste byrådsmøde gik i rette med rådmandens udtalelse om, at alle borgere skal have samme service. Det skete, da byrådet diskuterede den ulykkelige situation, hvor en stærkt handicappet kvinde ikke har fået et bad i årevis.

Rådmanden mener, at hvis blot én borger med handicap får ombygget sit badeværelse skal alle andre have samme tilbud, hvis der er et behov, thi vi har i dansk ret en lighedsgrundsætning.

Hvorfor henviser rådmanden ikke til den lov, hun bør kende fra a til z, og som hendes forvaltning er underlagt. Det er Serviceloven. Her står, at der skal foretages en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov.

Det åbner op for, ja ligefrem påbyder, at der skal tages individuelle hensyn, for mennesker er ikke ens. Men det kan rådmanden ikke lide. Det passer ikke ind i hendes betonsocialistiske syn, hvor mennesker skal sættes i bås. Det passer ikke ind i det omfattende bureaukrati i hendes forvaltning, hvor fleksibilitet og individuelle hensyn er længere borte end en by i Rusland.

Mennesker er ikke ens. Hvad den ene har brug for, kan en anden måske undvære, selv om de udefra ser ud til at have samme behov. Dorthe Laustens enøjede socialistiske standardisering af mennesker indebærer, at hvad alle ikke kan få, skal ingen have.

Det er forskellen på et liberalt og et socialistisk menneskesyn. Og den er væsentlig.
Til toppen af siden

---

En solstrålehistorie og rådmand Dorthe Laustens menneskesyn.

Kate Runge
Medlem af Århus Byråd (V)
Lokal politik med hjertet

At læse Århus Stiftstidendes historie om Hubert Jensens oplevelse på el-scooter på Hærvejen i en uge gjorde mig så glad. Jeg har selv mødt Hubert Jensen en enkelt gang. Hubert Jensen er 80 år og har stadig mod på livet, selv om han er afhængig af motor for at komme rundt. Dette er lige en historie til Vital, Århus Kommunes blad til pensionisterne i byen. Men sådanne artikler bringer Vital ikke, og hvorfor det?

Det er, fordi rådmanden primært interesserer sig om de raske 60-70 årige. For borgere over 70 er "løbet kørt", og førtidspensionisterne er så forskellige, så de kan følge med, så godt de kan. Det ved jeg, fordi jeg har læst konceptet til Vital:

Dorthe Laustsen har åbenbart ikke mødt mange af byens borgere, der trods et handicap lever et godt, aktivt og indholdsrigt liv.

Jeg vil foreslå rådmanden at tage et møde med Hubert Jensen, høre om hans oplevelser, både om det at få et hjælpemiddel og derefter at nyde den ekstra livskvalitet, som dette hjælpemiddel har givet ham. At lade Hubert Jensens historie komme i Vital, så alle de pensionister, som ikke selv holder avis, kan læse om det og selv blive inspireret til at leve livet. Det er vel netop det, som Vital skal bruges til og ikke blot fortælle om sunde og raske yngre og ældre menneskers aktive liv ligesom andre ugeblade. I konceptet står nemlig også:


Det er i rådmand Dorthe Laustsens tid, at kommunen er begyndt at konkurrere med ugebladene. Det har ført til, at mange ældre oplever, at de slet ikke har fået deres informationsavis fra kommunen, da den ligner et katalog fra Matas og derfor ryger ud med de øvrige reklamer.

Det er muligt, at "paragrafstof" er kedeligt for nogle, men jeg er sikker på, at hvis borgerne gennem dette magasin blev oplyst om deres rettigheder - de "tunge facts", som de kaldes, ville det blive mere værdsat. Også pårørende til både førtidspensionister og pensionister er potentielle læsere af dette magasin. Her skal de kunne læse om de rettigheder, de har og om de forpligtelser, som kommunen har. Burde pengene ikke gå til relevant oplysning af borgerne i stedet for "at konkurrere med dameblade og ugeblade"? Men det vil naturligvis stille større krav til de kommunale ydelser, og så bliver der færre penge til kommunale kulørte blade, som så gerne vil udkonkurrere privatfinansierede ugeblade. Er det fornuftig brug af skatteydernes penge?

Det er naturligvis udmærket, at rådmanden interesserer sig for borgernes sundhed. Men interessen skal gerne omfatte alle borgere. Der svært at se rådmandens Interesse for sundheden og omsorgen for de svage borgere, yngre som ældre, hvor "løbet er kørt"! Det at have det godt, at leve sundt er ikke det samme som at være rask. Hvornår mon det går op for rådmanden?

Jeg så meget hellere pengene først og fremmest brugt til at øge både sundheden og omsorgen for de borgere, yngre som ældre, som ikke er raske, men som gerne vil have mulighed for leve et sundt og indholdsrigt liv, så kommer de raske senere i rækken. De kan selv, hvis de vil. Vi har selv ansvar for vores liv, men vi har også ansvaret for, at mennesker med hjælp behov får den hjælp, de har brug for.

Til toppen af siden

---

Æres den som æres bør.

Læserbrev i Århus Stiftstidende 11. august og JP Århus 16. august 2009.
Af Kate Runge

En pårørende har i et brev til borgmesteren og rådmanden for Sundhed og Omsorg skrevet: "at der i jeres kommune findes ansatte i plejesektoren, som har så meget empati, hjerteblod og næstekærlighed, at det er rørende at opleve". Rådmand Dorthe Laustsen har sendt brevet ud til Udvalget for Sundhed og Omsorg med kommentaren: "Det var en rigtig dejlig mail, som med al tydelighed viser, at vores arbejde bliver værdsat." Men i brevet er det medarbejderne på Lokalcenter Havkær, som bliver rost - ikke rådmanden og magistratsafdelingen.

Også jeg vil gerne give en stor ros og stor tak til Lokalcenter Havkær her, så alle kan læse det. Min mor har boet på samme lokalcenter i 7 år, indtil hun i juni måned i år efter svær sygdom sov ind i sit hjem. Medarbejderne på Lokalcenter Havkær fortjener både stor ros og stor tak for deres omsorg for min mor, som i hele forløbet var tryg i sit hjem, hvor medarbejderne med respekt for min mors selvbestemmelse gav hende et værdigt liv til det sidste. Min oplevelse er ganske som brevskriveren fortæller. Det gav også mig som pårørende tryghed at vide, at mor var i gode hænder.

Hvis alle lokalcentre var sådan, kunne rådmanden godt få noget af den ros, der gives, men sådan ser det desværre ikke ud. Det viser mange læserbreve og henvendelser til udvalgets medlemmer. Ledelser, der ikke fungerer, medarbejdere spares væk, svigt af demente o.s.v. Hvorfor er der så stor forskel på lokalcentrene? Hvem tager hånd om lokalcentrene, når den lokale ledelse ikke kan? Hvem har ansvaret for det centralt? Hvad laver rådmandens centrale stab, som vokser og vokser? Her behøver rådmanden ikke, som hun ellers har for vane, at søge en minister om lov til at afvikle et overflødigt bureaukrati.
Til toppen af siden

---

Stå aldrig til søs. Lad de andre stå...

Læserbrev i Århus Stiftstidende 19. august 2009.
Af Kate Runge

Det er åbenbart faldet en af rådmand Dorthe Laustsens medarbejdere, udviklingskoordinator Hanne Bjerre (HB), for brystet, at jeg har rost medarbejderne på lokalcenter Havkær for den pleje, min mor har fået der, men ikke lader denne ros omfatte rådmanden og magistratsafdelingen. Rådmanden står nemlig " last og brast med medarbejderne" og "stiller sig på linie med de ansatte og ikke over", skriver HB i sit indlæg 14. august.

HB kunne ønske, at jeg havde haft en mor på hvert eneste lokalcenter, så alle kunne få del i rosen. Hertil må jeg kort svare, at der er lokalcentre, hvor jeg ikke ville ønske at have en mor boende. Herefter fortsætter HB som et ekko af sin rådmand med at skrive om borgerlige besparelser, så nogle lokalcentre kæmper med store underskud. I stedet skulle HB spørge, hvorfor der også her er så store forskelle, for alle lokalcentre lever under akkurat samme økonomiske betingelser.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne Magistraten for Sundhed og Omsorg med en flåde med mange skibe og rådmanden som admiral. Skibene er lokalcentrene med hver en kaptajn, en besætning og en dyrebar last - nemlig vore skrøbelige ældre. Vejret en ens for dem alle, og her viser det sig, hvad de enkelte skibe formår. Nogle kan holde kursen og sejle sikkert med lasten i god behold. Nogle har svært ved at holde kursen, enkelte driver bare af sted med risiko for forlis.

Alt imens står admiralen sikkert på sit kontor i land sammen med sin stadig voksende stab og kikker ud over flåden. Hun glæder sig, når skibene sejler sikkert af sted. Det sker, når dygtige kaptajner med dygtige besætninger arbejder målrettet sammen i al slags vind og vejr. Ser hun skibe, som ikke rigtig kan magte vejret, ser hun op på skyerne og beder til vejrguderne om bedre vejr, dvs. de bevilgende myndigheder om flere penge.

Går tingene godt, er det hendes fortjeneste. Går det galt, er det altid andres skyld. Er det så svært at forstå, at dygtige medarbejdere kan manøvrere skuden sikkert frem, mens andre skal have en fast hånd og faste ordrer til hjælp? Hvornår vil rådmanden lade være med at "stille sig på linie med de ansatte", men rage op og påtage sig et ansvar?
Til toppen af siden

---

Går pengene op i KRAMS og kulørte ugeblade?

Læserbrev i Århus Stiftstidende JP Århus 2009.
Af Kate Runge

Århus skraber bunden, når det gælder hjælpemidler til borgere med handicap. Det er så galt, at selv rådmand Dorthe Laustsen kan se det. Men gøre noget ved det, mener rådmanden ikke, at hun kan. Det er Venstre og de øvrige partier i byrådet, der har bestemt det således, fordi vi ikke vil give, og det er ikke første gang, vi hører den.

Men hverken Venstre eller andre partier i byrådet hindrer rådmanden i at sørge for en anstændig behandling af borgere, der har behov for hjælpemidler. Et samlet byråd har desuden besluttet at bevare kvalitetsstandarderne fra de tidligere år, altså et uændret serviceniveau for borgerne.

Rådmanden råder over så mange penge på området, at kun to andre kommuner kan slå det. Derfor burde hun kalde alle sine embedsfolk, alle sine konsulenter, alle sine agenter og alle sine informationsmedarbejdere sammen og spørge dem, hvad er det dog, der går så rivende galt. Hvorfor ligger vi i bunden med hjælpemidler, når vi ligger i top med penge til de ældre? Har vi en forkert fordeling af vore rare penge, eller er vi bare ikke gode nok til at forvalte dem?

Men det sker givetvis ikke. For rådmanden og hendes medarbejdere har travlt med at sende balloner til vejrs, som start på den ugelange kampagne "Slip fri - kvit tobakken". Så rådmanden er optaget af KRAMS-kampagner og rekrutteringskampagner og har stolt lanceret VITAL, et blad til førtidspensionister og borgere over 60 år, som skal "konkurrere med anden kommunikation som dameblade, ugeblade og reklamer". Det står i konceptet.

Trods opfordret hertil ønsker Dorthe Laustsen ikke at undersøge virkningen af sine kampagner. Og jeg vil utvivlsomt få at vide, at det kun drejer sig om småpenge.

Men hvorfor gå ind på markedet for ugeblade og tobakskampagner? Drop de balloner og køb i stedet en hjælpemotor til den ældre kvindes kørestol og en lup til den svagtseende unge mand. Det virker, det behøver man ikke undersøge. Og så blev der bedre tid til at finde et svar på misforholdet mellem ældreområdets mange penge, og hvad vore svage borgere får for dem.
Til toppen af siden

---